Metakognitiv terapi hører under den 3. bølge af den kognitive terapiform. Det er en nyere form for behandlingsmetode, som har vist sig at være yderst effektiv til behandling af de fleste psykiske lidelser og psykologiske problemer.

Her fokuserer vi mindre på indholdet af vores tanker og mere på, hvordan vi håndterer vores tanker, og hvilken effekt vores fokus på dem har.

 

I den metakognitive metode skal vi lære at forholde os til vores tanker som blot tanker og en naturlig del af os. Vi skal se dem som elektriske impulser i vores hjerne, der får den betydning, vi nu tillægger dem. I lang tid har vi været meget optaget af, at man konstant skal observere og vurdere sig selv gennem konstant indre opmærksomhed, hvilket oftest giver den modsatte effekt end det reelt ønskede. Det øgede indre fokus kan bidrage til, at man bliver fanget i et tankefængsel uden at vide hvordan eller om det nu er muligt at komme ud derfra.

 

Målet med den metakognitive terapi er at hjælpe folk til at komme ud af den psykiske mistrivsel som F.eks. overtænkning, grublerier og tankemylder kan være skyld i. Derved kan man hjælpe sig selv det sidste stykke til trivsel, glæde og ro.

 

Forskning viser, at behandling med Metakognitiv terapi er yderst effektivt og giver hurtige og vedvarende resultater.

 

Metakognitiv terapi er en psykologisk teori og behandlingsmetode udviklet af Dr. Adrian Wells, professor på University of Manchester.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er særlig effektiv ved blandt andet:


  • Angst, socialangst, dødsangst og sygdomsangst
  • Depression
  • Tankemylder
  • OCD
  • PTSD
  • Stress
  • Lavt selvværd
  • m.m.

Linda B. Sørensen:

" Ved at lære at håndtere vores tankeprocesser giver vi os selv muligheden for at handle og ikke længere lade os fængsle af grublerier og bekymringer"

Pia Callesen:

"Metakognitiv terapi er ikke et værn mod livets udfordringer. Det er et redskab til at genopdage kontrollen over bekymringer og grublerier og til at flytte fokus ud i livet uden for dig selv. Det er der du overvinder depressionen og det er der livet leves"

Adrian Wells:

" Alle mennesker har negative tanker og alle tror på deres negative tanker en gang imellem. Men ikke alle udvikler  psykiske lidelser som angst, depression og følelsesmæssige problemer"